Mangel på zink skader fertiliteten

- og det har langtidseffekt på udvikling af kvindens æg

Mangel på zink skader fertilitetenDet er almindelig kendt, at zink har betydning for udvikling af kvindens æg i æggestokkene under en menstruationscyklus. Men ifølge et nyt amerikansk studie indgår zink i endnu tidlige stadier af æggenes modning. Zinkmangel reducerer derfor muligheden for, at æggene senere hen kan blive befrugtet og dele sig, som de jo skal under en graviditet. Manglen på zink, som er meget udbredt, kan således skade fertiliteten flere måneder ud i fremtiden.

Det antages, at omkring hvert tiende par i USA er barnløst, og i Danmark er det omkring hvert syvende par. For mange kvinder er det samtidig et kapløb med tiden, da det biologiske ur tikker højere og højere.
Der kan være mange årsager til, at graviditeten udebliver, og funktionsforstyrrelser under ægløsningen er en kendt og primær årsag til kvindens dårlige fertilitet. Men nu har forskere fra Pennsylvania State University i USA fundet, at mangel på zink skader endnu tidligere stadier af æggenes udvikling, og det har således langsigtede konsekvenser for evnen til at blive gravid. Samtidig viser det sig, at zinkmangel er meget udbredt. For det første kan sukker, uorganiske jerntilskud og p-piller forringe selve optagelsen af zink. For det andet kan det være svært at få nok zink gennem en vegetar- og veganerkost. Mangel på zink kan ikke alene gå ud over fertiliteten, men også de mange andre enzymprocesser, som zink er involveret i.

Normalt vil 8 ud af 10 kvinder blive gravide inden for det første år, hvor de har ubeskyttet samleje. Par der gennem 1 – 2 år ikke opnår en ønsket graviditet betragtes som ufrivilligt barnløse.

Kvindens æg bør være fuldt udviklet og i topform ved ægløsning

Tilstedeværelsen af mikronæringsstoffer som zink og selen har stor betydning for fertiliteten. Kvindens æggestokke indeholder ved fødslen omkring 2 millioner æg, men det er kun omkring 400 æg, der modnes helt efter puberteten.
Hvert umodent æg er omgivet af en krans af celler, som kaldes for en follikel. I første halvdel af menstruationsperioden sørger hypofysehormonet FSH (Follikel Stimulerende Hormon) for at stimulere flere af disse follikler til at udvikle de umodne æg. Men normalt er det kun en enkelt ægfollikel, som modnes helt. FSH får også folliklerne til at producere stigende mængder østrogen, som blandt andet får livmoderen til at svulme op, så den er forberedt til at modtage et befrugtet æg.
Efter omkring 14 dage nedsættes produktionen af FSH, og der indledes en større produktion af LH (Luteiniserende Hormon). Dette hormon får den modne follikel til at briste. Herved udstødes det modne æg, og det opfanges af æggelederen, hvor det efter nogle dage når frem til livmoderen.
Efter ægløsning begynder der at vokse nogle celler i den bristede follikelblære, og de udvikles til det gule legeme. Her dannes hormonet progesteron, som har betydning for, at et befrugtet æg kan sætte sig fast i livmoderen, og at svangerskabet kan fortsætte. Samtidig fortykkes slimhinden i livmoderen.
Men hvis ægget ikke befrugtes, afstødes slimhinden, og menstruationen begynder.
Som det fremgår, bør kvindens æg være fuldt udviklet og i topform. Der er samtidig mange faktorer, som med tiden kan påvirke den umodne ægcelles evne til at udvikle sig korrekt, inden ægget afstødes ved ægløsning og er klar til en eventuel befrugtning af en sædcelle.

Første gang at forskere tester æggenes kvalitet i tidligere stadier af udvikling

Tidligere forskning i kvindens fertilitet har primært fokuseret på de største ægfollikler og deres evne til at modne under påvirkning af FSH hormoner fra hypofysen. Men stadig mere tyder på, at zink også spiller en afgørende rolle for æggenes kvalitet langt tidligere i udviklingen. Det er med andre ord ikke nok at fokusere på ægfolliklernes størrelse, da det ikke siger nok om æggenes kvalitet.
I det nye studie fra Pennsylvania State University så James Hester og hans forskerteam nærmere på de mindre præ-follikler, som stadig skal vokse i omkring 90 dage, før de er klar til en eventuel ægløsning. Tidligere studier har vist, at zinkniveauet er afgørende for ægfolliklernes udvikling i de omkring 14 dage op til ægløsning. Men det er første gang, at forskere tester æggenes kvalitet i tidligere stadier af udviklingen, som ligger flere måneder før tiden for ægløsning.

Der findes især zink i lever, kød, fisk, skaldyr, mejeriprodukter, frø, kerner og bønner.
Animalske kilder optages bedst.

Tidlige defekter af æg var også til stede efter tilførsel af zink

James Hester og hans forskerteam samlede meget umodne ægfollikler fra mus, og disse ægfollikler blev så modnet i to forskellige cellekulturer med tilpas mængder zink eller for lidt zink. Forskerne sammenlignede så udviklingen af ægfolliklerne i de to forskellige cellekulturer. Samtidig udsatte forskerne alle ægfolliklerne for diverse hormonelle påvirkninger for at efterligne den naturlige udvikling af ægfollikler.
Jemes Henter og hans forskerteam fandt, at mangel på zink i tidlige stadier af ægfolliklernes udvikling resulterede i:

  • Forstyrret udvikling af follikelceller i cellekulturen
  • Mindre æg tidligt i udviklingen
  • Problemer med cellemarkører
  • Forringelse af æggenes evne til at dele sig (meiose), som er et vigtigt skridt inden en succesfuld befrugtning
  • Defekterne var stadig til stede efter tilførsel af mere zink i cellekulturen

Selv en marginal zinkmangel har forudgående betydning for æggenes kvalitet

Dyreforsøg har tidligere vist, at zink har betydning for frugtbarheden og fostrets udvikling. Men det nye forsøg er det første, som har afsløret, at zink spiller en afgørende rolle for æggenes kvalitet flere måneder før ægløsning og en eventuel befrugtning eller mangel på samme.
Ifølge WHO lider 17 procent af verdens befolkning af decideret zinkmangel. Men denne vurdering gælder ikke marginal zinkmangel, hvor folk godt nok får noget zink gennem kosten, men ikke når op på de daglige officielle mængder på 10 mg, som også kaldes for referenceindtag, RI.
Da zink er et sporstof, som indgår i omkring 300 enzymprocesser, kan en marginal zinkmangel let gå ud over de enzymprocesser, der omhandler ægfolliklernes udvikling og fertiliteten som helhed.
Som allerede nævnt kan for meget sukker, samt uorganiske jerntilskud og p-piller forringe selve optagelsen af zink. Det er samtidig svært at få nok zink gennem en vegetar- og veganerkost.

Mangler og dårlig udnyttelse af zink kan blandt andet forårsages af

  • Ensidige kostvaner og mangel på animalsk protein
  • For meget sukker
  • Stor indtagelse af jern og calcium
  • Kraftig svedudsondring
  • Alkohol og alkoholrelaterede leversygdomme
  • Cøliaki (glutenallergi)
  • Irritabel tyktarm og Crohn´s syge (tarmbetændelse)
  • P-piller og vanddrivende medicin
  • Længere tids brug af antibiotika (tetracyklin)

Måling af zinkniveau og tilskud

Måling af zinkniveauet i plasma er en billig analyse. Hvis der er påvist zinkmangel, ordineres tilskud afhængig af sværhedsgraden og patientens kost. Ved marginal zinkmangel anbefales tilskud med 15-30 mg daglig. Ved moderat til svær zinkmangel anbefales større tilskud - op til 45 mg tre gange daglig i højest 4 måneder.
Ved behandling af zinkmangel bør man fortsætte med tilskud et stykke tid efter normalisering af zinkkoncentrationen, da zink især findes uden for blodbanen.

Reference

Preconception zinc deficiency could spell bad news for fertility. American Phsiological Society April 2018

https://www.sciencedaily.com/releases/2018/04/180424133639.htm